Råd

 

Råd eller trænedbrydning skyldes svampeangreb på træ. Forskellige svampetyper, som kræver højt fugtindhold (typisk mere end 20 vægt-% i træ), foretrækker træ som næring. De mest almindelige typer er hussvamp og tømmersvamp.ot.

Det skal man se efter

Råd opstår hvor træ er i kontakt med fugt, oftest i form af kondens, utætheder på rør eller bygningsdele, typisk ved tage. Trækonstruktioner svækkes ved angrebet og bliver blødere end sundt træ. Det kan undersøges med en tynd kniv eller syl. Hvordan angrebet ser ud afhænger af hvilken træødelæggende svamp, der er aktiv.

Risici

Et angreb af træødelæggende svampe forårsager råd og betyder reduceret styrke af trækonstruktionen og ultimativt at konstruktionen bryder sammen. Hvor hurtigt et angreb med træødelæggende svampe udvikler sig, afhænger af den tilgængelige fugtmængde. Hvis fugttilførslen afbrydes, ophører angrebet, men bliver igen aktivt, hvis fugttilførslen genoptages. Nogle svampetyper har behov for højt fugtniveau gennem lang tid før konstruktionen svækkes betydeligt, mens andre typer hurtigt kan nedbryde en konstruktion, hvis vækstbetingelserne for netop denne svamp er gode. Svampevækst kan – afhængig af type – resultere i ubehagelig lugt og afgasninger, hvilket må betragtes som et indeklimaproblem. Afhængig af dosis og brugernes immunologiske følsomhed, kan indånding af mikroorganismer og afgasninger fra visse svampe give åndedrætsbesvær.

Hvorfor det opstår

Råd forårsaget af svampeangreb der nedbryder trækonstruktioner, er en mekanisme, der er stærkt knyttet til fugtforhold, da høj vandaktivitet (en høj relativ fugtighed) er en forudsætning for vækst af træødelæggende svampe. Angrebet begynder hvis fugtindholdet i træ overskrider en grænseværdi. Grænseværdien afhænger af forskellige faktorer:

  • Hvor længe området er vådt, dvs. hvor længe fugtindholdet er over den kritiske grænse

  • Tidligere svampeangreb, idet den kritiske grænse for svampevækst er lavere for tidligere angrebet træ end for sundt træ

  • Temperaturen  

Nogle svampe (ægte hussvamp) kan transportere fugt over flere meter og gennem andre materialer end træ, derfor kan et svampeangreb godt finde sted langt fra fugtkilden.

Typiske risikoområder

I vægkonstruktioner i historiske bygninger indgår træ hovedsageligt i bindingsværkskonstruktioner. Selvom dæk ikke er en del af vægkonstruktionen, kan træelementer som bjælkeender og remme være placeret i ydervæggen og derfor i direkte kontakt med væggens mursten eller natursten. Det betyder, at de indlejrede træelementers fugtindhold vil afhænge af væggens fugtindhold. Kondens eller vandpåvirkning fx fra indtrængende regn er normalt forudsætning for træødelæggende svampevækst. Hvis en bygnings ydervægge efterisoleres indvendigt med et system der indeholder træholdige materialer fx trælægter, er der risiko for trænedbrydende svampeangreb, hvis der kan ske kondensation pga. defekt dampspærre eller fugt fra slagregn lukkes inde i den indvendige isolering.

Mulige løsninger

De vigtigste forholdsregler for at minimere eller forhindre træødelæggende svampeangreb er:

  • At kontrollere fugtindholdet og således sikre sig, at grænseværdien for svampeangreb, kombineret med temperaturforholdene ikke overskrides.

  • Forhindre at vand trænger gennem væggen, fx ved at sikre at fuger er intakte og at hverken tagrender, nedløbsrør eller anden del af taget er utæt

  • Begrænse brugen af træ i kritiske dele af konstruktionen.

Hvis dele af den oprindelige konstruktion udskiftes, kan mindre fugtfølsomme materialer vælges. Fx ved at erstatte træbjælkeender med betonbjælker. Hvis dele af den oprindelige trækonstruktion skal udskiftes, er det nødvendigt ikke kun at skifte det angrebne træ, men også noget af det sunde træ, som en form for sikkerhedszone. Hvor meget tilsyneladende sundt træ der skal fjernes, afhænger af svampetypen.