Typiske skader / Saltudtræk
Saltudtræk
Saltudtræk er et udtryk for en aflejring af salte på overfladen af især murværk. Aflejringen af salt sker når fugt i væggen indeholder vandopløselige salte. Når fugten trænger ud til overfladen fordamper vandet og efterlader udkrystalliseret salt. Krystalliseringen kan betyde at overfladen af murværket mister materiale.
Det skal man se efter
Salt kan vise sig som hvide pulveragtige krystaller eller som et hvidligt overfladelag, det kan forekomme både på yder- og indersiden af murede vægge. Saltkrystallerne kan sprænge puds- eller malingslag af murens overflade. Men også i blankt murværk kan mursten og mørtel omdannes til pulver, hvor processen starter fra overfladen.
Risici
Det anses ofte som et æstetisk problem når der opstår saltudtræk, saltskorper og skader som følge af saltudtræk (afskalninger af materiale eller maling osv.). Men i nogle tilfælde, hvor materialet ikke er tilstrækkeligt modstandsdygtigt, kan trykket fra krystalliseringsprocessen og dermed volumenudvidelsen blive for højt, således at der sker skade ved at materialet smuldrer eller skaller af. Materialetab fx i fuger kan betyde, at der trænger vand ind i murværket. Endvidere vil saltet binde fugt fra omgivelserne, således at selv efter fugttransporten er stoppet, fx opstigende grundfugt, vil fugtindholdet i væggen forblive højt. Røde mursten har normalt en højere porøsitet end gule mursten; derfor tiltrækker de mere fugt og salt og er mere udsat for saltskader.
Hvorfor det opstår
Saltudtræk er tegn på at der er højt fugtindhold. Salte er vandopløselige og transporteres derfor med fugten. Når fugtindholdet falder, udkrystalliseres saltene, typisk lige under murværkets overflade. Trykket fra udkrystalliseringen betyder, at salt kan nedbryde murværk. Saltene kan stamme fra murværket selv, fra jorden, fra forurening i luften eller tøsaltning. Salt opsuger fugt fra omgivelserne, herunder fra luften. Det betyder at fugtindholdet i væggen vil være relativt konstant, hvis det indeholder salte. Saltet udkrystalliseres i områder, hvor fugten fordamper, fra dvs. fra overfladen.
Typiske risikoområder
Salt vil typisk føres med opstigende grundfugt, derfor er kældervægge og områder omkring sokler gode indikatorer for, om der er saltproblemer.
Bygninger i kystområder eller langs veje hvor der ofte tøsaltes, er mere udsatte for salt end bygninger i mindre salte områder. Sokkelområder er også ofte skadet. Enkelte dele af bygninger kan være mere udsatte end andre, fx kan der være højere saltkoncentrationer ved hjørner, da disse oftere udsættes for urin. Saltindholdet i murværk kan bestemmes ved at måle saltindholdet i borestøv fra murstenen, saltindholdet bør ikke overstige 0,5 vægt-%.
Mulige løsninger
Der er forskellige metoder til at udbedre saltskader.
Med en planlagt udtørring vil salt trækkes ud til overfladen, herfra kan det fjernes i tør tilstand.
I murstensfacader skal mørtelfuger udskiftes indtil mindst 50 cm fra det saltholdige område.
Hvor saltkontamineringen kun er i specifikke dele af murværket, kan saltindholdet nedbringes ved at udskifte disse dele; det kan fx være udskiftning af natursten eller pudslag.
Overfladen kan påføres specialpudser og smøresystemer. Når disse systemer er mættet med salt, har offerlaget opfyldt sit formål og kan fjernes.
I specielle tilfælde kan der anvendes forskellige kemiske eller fysiske processer.
