Typiske skader / Opstigende grundfugt
Opstigende grundfugt
Opstigende grundfugt er når fugt transporteres fra jorden ind i konstruktionen og transporteres op over terrænniveau. Denne transport sker som følge af kapillarsugning i porøse materialer som mursten og natursten. Opstigende grundfugt kan forekomme i ydervægge og endda i indvendige vægge og fugtophobningen kan betyde skader på overfladen, overfladelag og bærende elementer, som fx træbjælkelag.
Det skal man se efter
Fugtige områder på facaden kan fremstå som mørkere områder/ våde pletter. Hvis det ser ud som om det stammer nedefra, skyldes det sandsynligvis opstigende grundfugt. Opstigende grundfugt kan også ses indefra fx på kældervægge eller vægge tæt på terræn.
Risici
Hvis ydervæggen generelt har et højt fugtindhold i områder tæt på terræn, er der risiko for, at der i dette område kan opstå frostskader, saltudtræk, algevækst på ydersiden og skimmelsvampevækst på indersiden. Opsættes der indvendig efterisolering på vægge med opstigende grundfugt er der risiko for skjult skimmelsvampevækst bag den indvendige efterisolering og risiko for at fugten trænger højere op, da udtørring mod indeklimaet reduceres. Dermed er der risiko for at et område med træbjælkelag, der ellers ikke har ligget fugtigt, fremover vil have forhøjet fugt.
Hvorfor det opstår
Fugtige områder opstår når det porøse murværk er i kontakt med fugt og som følge af kapillære kræfter eller vandtryk opsuger fugten. Der er adskillige kilder til fugt i facaden, inklusiv:
Grundvand, sekundære vandspejl eller fugtig jord, der omgiver fundamentet eller kældervægge
Utætte ledninger (vandledninger, spildevand eller dræn)
Overfladevand, fx hvis terræn har fald mod bygningen
Typiske risikoområder
Alle områder tæt på terræn er potentielle risikoområder. Dvs. på soklen, både indvendig og udvendig side af kældervægge, samt i ydervægge tæt mod terræn. Især hvor mursten eller natursten er blevet brugt i eller tæt på jord.
Mulige løsninger
Nogle gange kan opstigende grundfugt mindskes eller afhjælpes ved at afbryde fugtkilden fx ved at reparere utætte ledninger og etablere fald væk fra bygningen. Fugtbelastningen fra fugtig jord kan evt. reduceres ved at etablere dræn på ydersiden af bygningen. For fysisk at stoppe fugtopsugningen kan der etableres en fugtspærre i langs væggens yderside (lodret og vandret)hele ydervæggens tykkelse.
En vandret fysisk barriere kan bestå af stålplader der bliver vibreret ind i mørtelfugen ved terræn, hvis mørtelfugen er gennemgående. Det er også muligt sektionsvist at save gennem væggen og placere stålplader eller murpap som fugtspærre.
