Typiske skader / Frostskade

Frostskade

Frostskader i porøse bygningsmaterialer kan skyldes forskellige frostrelaterede fysiske påvirkninger, hvoraf den mest kendte er volumenudvidelsen, der sker når vand fryser til is. En sådan frostskade ses typisk i form af afskalninger af den yderste overflade i fx teglsten og natursten.

Det skal man se efter

Afskalninger af de yderste 5-15 mm af en overflade fra enkelte sten eller større arealer. Det kan være i særligt fugtige områder, men også tilsyneladende tilfældige steder på facaden. Hvis der er tale om enkelte sten med frostskader, er det en indikation af, at lige netop disse sten er mindre frostsikre end resten af stenene. En visuel gennemgang af en eksisterende facade kan afsløre gamle frostskader, hvilket kan være et tegn på, at der også er risiko for fremtidige frostskader. I sådanne tilfælde kan opsætning af indvendig efterisolering ikke anbefales.

Risici

Frostskader er normalt kun et æstetisk problem; overfladeafskalninger fører normalt kun til tab af bæreevne i ekstreme tilfælde. Men hvis der sker oftere frost-tø skift og temperaturen i muren bliver lavere, kan fænomenet trænge længere ind. Derfor kan opsætning af indvendig efterisolering øge risikoen for at der sker tab af bæreevne, hvis materialet er særlig følsomt over for frost.

Hvorfor det sker

Porøse materialer med høj fugtighed, der udsættes for frost er udsatte for frostskader. Hvis porerne i materialet er vandfyldte og derefter fryser, vil volumenudvidelsen ved overgang fra vand til is betyde, at der kan ske en afskalning af overfladen. Nogle materialer er mere frostsikre end andre; præcis hvilke afhænger af materialets porøsitet og styrke.

Tre forhold skal være opfyldt for at der sker frostskader i et byggemateriale:

• Materialet skal være tilstrækkeligt vådt

• Temperaturen skal være tilstrækkelig lav til at vandet kan fryse til is

• Materialet skal være frostfølsomt. Læs mere om frostfølsomme bygningsdele

Typiske risikoområder

Den største risiko for frostskader finder man i det yderste lag af murværket, inkl. sokler og hjørner.

I porøse materialer betyder facadens orientering noget for såvel fugt- som temperaturniveau. Sydvest er den fremherskende retning for slagregn er i Europa, mens den laveste overfladetemperatur forekommer på nordvendte facader. Derfor er det vanskeligt at forudsige, hvilken orientering der giver størst risiko for frostskader. Terrænnære områder af murværket kan også have høj risiko for frostskader, da opstigende grundfugt kan betyde et højt fugtindhold i disse områder.

Mulige løsninger

Hvis områder af muren er våde pga. utætheder eller opstigende grundfugt, skal fugtkilderne fjernes eller blokeres. Hvis ikke der er nogle åbenlyse fugtkilder, kan materialet være uegnet til brug i området; indvendig efterisolering vil da øge risikoen for yderligere frostskade. At vurdere et materiales frostsikkerhed er et ekspertjob; det kræver omfattende laboratorieundersøgelser og et stort antal prøver af materialet.