Typiske skader / Algevækst
Algevækst
Alger og cyanobakterier er mikroorganismer der er i stand til at skabe en biofilm på bygningsoverflader. Disse mikroorganismer kan klare forskellige klimaer og kun opretholde et stofskifte, når der er den rette kombination af fugtighed, varme og lys.
Det skal man se efter
Biologisk smuds på bygningsfacader danner et patinalag, der varierer i udbredelse, tykkelse, ensartethed og farver, der spænder fra grøn og rød til grå og sort. Dette skaber tydelige aftegninger på materialeoverflader. Den lysegrønne farve forekommer oftest på områder som er tilstrækkelig våde og ikke direkte udsat for sollys. Algevækst sker på mange typer facader (fx natursten, mursten, mørtel og puds) og dannes ved tilstedeværelse af vand på materialets overflade. Hvis der kommer perioder med koldt og tørt vejr, kan algerne gå i dvale, men efterlader et smudslag, som tillader en hurtig genopblomstring så snart vejret igen bliver gunstigt for vækst.
Risici
Alger og cyanobakterier er de første belægninger der kommer på bygningsfacader, senere kan de evt. danne grundlag for skimmel, lavdannelser, svampe og andre mikroorganismer. Den biologiske vækst på bygningsfacader kan forandre overfladens fremtoning og sågar materialernes holdbarhed. Udover den æstetiske forandring kan alger og cyanobakterier betyde biokemisk og –fysisk nedbrydning af facaden i form af mekanisk slid og ved at løsne korn, især i naturstensfacader.
Hvorfor det opstår
Algevækst er påvirket af forskellige faktorer så som klima, bygningsudformning og facademateriale. De vigtigste faktorer er klimaet; temperatur og tilgængeligt vand. Facader der er udsat for fremherskende vindretninger bliver lettere begroet end bygningens andre sider. Eftersom vind både transporterer regn og biologisk forurening, vil en facade, som ofte bliver våd af regn, lettere blive udsat for algevækst.
Hovedårsagen til at facader bliver våde er slagregn, utætheder fra tagrender og nedløbsrør og dug. Alger og cyanobakterier kan overleve tørre perioder og genstarte væksten, når der atter er tilstrækkeligt med vand tilstede. At facader tørres ud i løbet af dagen, er derfor ikke nok til at forhindre algevækst.
Typiske risikoområder
Overflader med rindende vand over længere perioder
Porøse og ru bygningsmaterialer så som mursten, natursten og mørtel
Nordvendte facader, der ikke er direkte udsat for sollys
Altaner, udhæng og tagnedløb
Ødelagte spildevandsledninger
Mulige løsninger
Det er nødvendigt at vurdere hvert tilfælde individuelt for at finde den rigtige løsning.
Overordnet set er der tre mulige løsninger:
Mekanisk fjernelse af biofilm, pletter og patina fra de angrebne områder, enten ved håndkraft eller med værktøjer
Fysisk overfladebehandling med ultraviolet (UV) lys
Kemiske metoder der indebærer brug af biocider af kunstig oprindelse så som pesticider og desinfektionsmidler. Bemærk at reglerne, om hvilke kemikalier der må anvendes hertil, varierer fra land til land.
